Tags

, ,

benedikte pedersenHistorien er fuld af mennesker, som ikke er i tvivl. Hitler var ikke i tvivl. Osama bin Laden var ikke i tvivl. Stalin var ikke i tvivl. Breivik er ikke i tvivl.
Jesus var i tvivl! Han var i fortvivlelse…. Natten mellem skærtorsdag og langfredag var han bange og i tvivl om sin mission. Han bad til Gud om at blive fri for det, der ventede. Han følte sig forladt og græd. Det, synes jeg, er en af kristendommens største styrker, at vi har en Gud, som er i tvivl. En Gud, som kommer i tvivl om meningen med det hele, med projektet.
Umodent ikke at tvivle
At der er plads til tvivlen er et af de fineste adelsmærker ved kristendommen. Der er, synes jeg, noget meget umodent over et menneske, som ikke tvivler. Tvivlen er på en måde et tegn på, at man stadigvæk har sin forstand intakt. Selv har jeg aldrig været bange for tvivlen. Jeg lever med den.
Tvivlen har den fordel, at den viser, hvad der er vigtigt. Alt det, man er i tvivl om, behøver man jo i en vis forstand ikke forholde sig til. Ting man er tvivl om, ja, det kan man ikke være bannerfører for og det giver en enkelhed og en klarhed, som tiltaler mig. Der bliver ikke en Breivik ud af en, der er i tvivl eller en Hitler eller en Stalin. Så det er man ikke i risiko for at udarte sig til, når man lever med tvivlen som trofast følgesvend.
Tvivl er trofast følgesvend
Kirkeligt set er man fri for mange ting, når man tvivler godt og grundigt – og ærligt. Nogen tror, at tvivlen har sit ophav i fra det onde og derfor er noget farligt, der skal bekæmpes. Det tror jeg ikke. Jeg tror, tvivlen er vores følgesvend. Hvis vi har en tro, som ikke er en barnetro, så følger tvivlen med. Tvivlen får os til at pille det uvæsentlige fra.
Voksentroen er i tvivl om det meste, men ikke om det vigtigste. Det er, at Gud har været på jorden og elsker os med den største kærlighed i verden.
Benedikte Bock Pedersen, Gl. Haderslev kirke

Reklamer