Tags

, ,

benedikte pedersenDe tekster, der bliver prædiket over i de kommende søndage handler på forskellige måder om, hvor galt det kan gå, når man ikke vil høre og når man ikke vil forstå for eksempel på søndag. Det begynder stilfærdigt. Jesus siger: ”frygt ikke, du lille hjord, for jeres far i himlen har besluttet at give jer riget”. Men så ruller det ellers derud af med store voldsomme ord, løfter og trusler, så man bliver helt svimmel og mister overblikket, så den tekst, der begynder med:” frygt ikke”, ja den ender næsten med at handle om dommedag, prygl, vold, blod og dom.

Dommedag er et stort og vægtigt ord. Et ord ligger godt i munden på de hårde drenge, modsat modersmålet som altid er sødest i pigemunde, som Grundtvig digter. Dommedag skræmte Luther næsten til døde. Det har været et effektivt styringsredskab, når man skal have folk til at makke ret. Dommedag har man gennem århundreder været enige om, hvad var, at det var, når Jesus kom igen, når verdens folk skulle deles i gode og onde, når de gode røg op og de onde røg ned.

Så var der også en lang årrække, hvor det ikke var in at tale om dommedag og verdens ophør, hvor det ligesom var umoderne. Og i koldkrigstiden, hvor jeg voksede op, ja, der var verdens ophør noget med Østblokken og Vestblokken, noget med atomkrig henover Europa, noget med russerne og amerikanerne.

I dag er der faktisk dommedag over det hele. Dommedag i dit eget liv, hvis du ryger, er for tyk, ikke motionerer nok, ikke har et sprudlende sexliv, topmotiverede børn, et funklende rent hjem og i verden. Dommedagsteorierne står nærmest i kø. Er du mest fan af tanken om den økonomiske dommedag, den økologiske dommedag eller den sundhedsvidenskabelige dommedag?

Så er der jo også de dommedage, vi har med hinanden. De domme vi fælder over hinanden. De gange, hvor vi med ét ord eller ingen ord har slukket lyset og glæden i hinandens øjne, alle vores frygtelige øjeblikke, som vi ikke vil huske, men som kommer alligevel, snigende.

Alle de små dommedage og dommedag med stort D er i familie med hinanden, fordi der er den fællesnævner, som hedder ansvarlighed. Du har ansvar, et lille ansvar eller et stort ansvar. Over for Gud er der ingen, der er så elendig eller sølle, så han eller hun ikke kan have et ansvar og det gælder både i det store perspektiv og i det lillebitte. Frygt ikke!

Benedikte Boch Pedersen

Reklamer