Tags

, , ,

Lars-Peter_MelchiorsenBliv fortrolig med hele sprogets bredde. Ikke kun det hippeste nye.

Den danske skuespillerinde (!) Sidse Babett Knudsen mener det danske sprog er det grimmeste og mest begrænsede sprog i verden.
Nu kan det være vanskeligt at bedømme, om et sprog er grimt eller pænt. Mange dialekter slører billedet, og selv rigsdansk kan jo lyde forskelligt alt afhængig af, hvordan man bruger det. F.eks. har mange ”moderne” skuespiller(inder) en modbydelig vane med at snakke for hurtigt, snuppe endelser af og bruge smarte vendinger, så man kun kan finde ud af plottet(!) i en krimi(!), hvis man sætter undertekster på.
Men hvis man mener, at det danske sprog er begrænset, så er det, fordi man går for lidt i kirke. Her bliver man da i løbet af en times tid præsenteret for et rigt udvalg af ord og vendinger, som er med til at berige det danske sprog med en blomstrende mangfoldighed. F.eks. sang vi i Vilstrup kirke 22/7 Kingos ”Sorrig og glæde”. I flæng kan jeg nævne følgende perler: Sorrig, hobe, gange, salighed, demantspil, fro, barm, timelig, stindeste, forne, skift, våde-vand, lyksalighed, stand, tot og ten. Gode danske ord fra næsten Shakespeares tid.
Jamen det er da så gamle ord, at dem kan man ikke forstå, vil nogen sikkert mene. Hertil er kun at svare, at det må skyldes, at man ikke kommer de rigtige steder. Det er ikke vanskeligere at blive fortrolig med de ord end med nye ord som maile, chatte, browse, i-pad, humørikon, plot, tweete og hvad ved jeg. Andet er dorskhed. Når folk på over 80 kan lære at bruge de nye ord, når de skal i gang med it-teknologiens lyksaligheder, så kan et moderne menneske selvfølgelig også gøre sig fortrolig med de gamle.
Både gamle og nye ord er med til at få det danske sprog til at blomstre. Så kom endelig og fjæl dit mødige legeme i dølgsmål bag kirkens stovte piller.

Reklamer