Tags

, ,

Henning WehnerNår jeg hører mennesker tale om ”de kristne”, lytter jeg altid meget opmærksomt – og endnu mere opmærksomt, hvis nogen taler om ”os kristne”. For hvordan bestemmer vi lige, hvem der er kristne?
Stillet ansigt til ansigt med en tørklædebærende, muslimsk pige er det ikke så svært – men i en flok af typiske danskere kan man da tale om nogle som kristne og andre ikke?
Jeg har selv meget svært ved det – for det bliver i mine ører let til noget lukket, loge-agtigt – uanset om det er de andre, eller det er os selv. Hvis et menneske om sig selv siger, at jeg er et kristent menneske, så har jeg stor respekt for det. Men hvis man om en gruppe taler om dem som kristne i modsætning til andre, som man bedømmer som ikke-kristne, så bliver jeg bekymret. For hvem afgør lige den sag?
Mit udgangspunkt er, at alle døbte – og det er stadig godt 80 % af alle danskere – er kristne. Kristen er den, Gud i dåben har gjort til kristen. Hvis nogen så afviser at være kristen trods deres dåb, så må jeg jo tage den afvisning til efterretning og respektere det menneskes valg.
Men selv at dømme om, hvorvidt andre er kristne, det synes jeg er meget risikabelt og helt unødvendigt. For hvilken måle-pind kan vi bruge til at afgøre noget sådant? Er det deres væremåde – deres fromhed – deres sprog – deres måde at tale på? Nej, selvfølgelig er det ikke det!
Så jeg må nøjes med at spørge mig selv: er du selv kristen? Og hvis jeg svarer ja, så må jeg jo til at beskæftige mig med, hvad det så betyder for mig i min dagligdag. Og det kan vi jo så hver især selv grunde lidt på, hvis vi da er kristne….
Sognepræst Henning Wehner

Reklamer