Tags

, , ,

Margaret HammerHvor smukt er dog det danske høstlandskab, med de velplejede gyldne kornmarker og grønne majsmarker, samt vejkantens hybenbuske og æbletræer med deres røde og gule frugter. Og hvor skønt, at kirkerne fejrer høstgudstjeneste i disse uger. Kirkerummet bliver pyntet med høstens afgrøder, og alle får anledning til at takke Gud – for jordens frugtbarhed og for menneskers evner til at passe og pleje den. Og så synges der høstsalmer:
Vi pløjed og vi så´de
vor sæd i sorten jord,
så bad vi ham os hjælpe,
som højt i Himlen bor
Salmens smukke poesi, samt dens liflige melodi, har gjort den til et hit på dansk så vel som på tysk og engelsk. Den gang salmen blev skrevet i 1782, levede mange af vore forfædre og mødre af landbrug. De erfarede, at der er mange væsentlige ting (vejret for eksempel) som vi mennesker ikke har kontrol over. Derfor var det naturligt at bede Gud om hjælp, da man ”så´de”, og at takke for høsten, da den kom i hus.
Meget har ændret sig siden salmen blev skrevet, men den er stadigvæk flittigt brugt i år 2012. Mon ikke det er fordi vi inderst inde véd, at heller ikke vi har kontrol over al ting – og fordi vi véd, at også vi har meget at være taknemmelige for. Som der står i salmens omkvæd:
Alle gode gaver
de kommer ovenned,
så tak da Gud, ja, pris dog Gud
for al hans kærlighed!
Det er sundt og godt at have et sted, hvor man kan gå hen med sin tak, som vi gør det ved høstgudstjenester. Og det er herligt, at man frit må tage salmens omkvæd med sig hjem: Det kan synges som en festlig indledning ved familiens måltider, eller gentages i ens stille sind, hvor end man nu befinder sig. Eller, hvis man er til det, kunne det jo også blive til en frisk ”morgensang” i brusekabinen . . .
Sognepræst Margaret Hammer

Advertisements