Tags

, ,

Bekymring er en trofast følgesvend gennem hele vores liv. Den holder ligesom aldrig op. Den er der bare hele tiden som noget, der er stort eller småt. Det har både Mark Twain og Peter Plys en kommentar til.

Vi er bekymrede for
• når vi skal op at flyve. Falder vi nu ned?
• vores arbejdssituation, og det er der god grund til. Der er krise og mange er blevet arbejdsløse.
• vores familie: børn, forældre. Hvordan skal det dog gå?
• ikke at slå til, ikke at være nok tilstede.
Nogen bekymringer bliver uaktuelle, som tiden går. F.eks. bare de 3 døtre ikke kommer op at slås om det fine, fine stel, der ikke kan gå i opvaskemaskinen.

Så bekymringer har altid været noget, som mennesker havde. Derfor er det også omtalt i bibelen. Matthæus siger f.eks. at mennesker ikke skal være bekymrede for noget som helst. Vi skal ikke være bekymrede for vores børn, vores helbred, vores økonomi eller vores jobsituation. Vi skal ikke være bekymrede for noget som helst!
Det er ikke, fordi bibelen tager for let på det, som vi bekymrer os om. Det er heller ikke, fordi Gud er ligeglad med det, som vi bekymrer os om. For bekymringer er en helt naturlig del af vores liv med hinanden. Vi kan ikke bare lade stå til. At være menneske er at leve sammen med andre mennesker, at tage ansvar i dette liv vi har sammen, og det fører bekymringer med sig, både i forhold til os selv og i forholdet til de andre, som vi har ansvaret for.

Mark Twain siger: ”Nogle mennesker giver deres bekymringer svømmeundervisning i stedet for at drukne dem”. Det er en god lille sentens at hænge på opslagstavlen – eller inde i hovedet. Holder vi liv i noget, som vi burde lægge fra os og lade synke til bunds?
Peter Plys’ altid bekymrede ven Grisling siger: ”Sæt nu, at et træ faldt om, Plys, og vi netop gik under det.” Plys tænkte sig grundigt om og svarede: ”Sæt, at det ikke gjorde det!”
Bekymringer er en del af pakken ved at være menneske, men bekymringerne skal ikke være vores hovedfokus og det vores liv handler om. Matthæus skriver videre, at vi kan lægge alle vores bekymringer til side og holde fokus på Gud og på vores her og nu. Det i morgen kommer ikke i dag, men i morgen, og dagen i morgen er også en dag, som Gud vil være sammen med os.

Sognepræst Benedikte Pedersen

Advertisements