Tags

, ,

erik holmgaardNår dette trykkes har jeg temmelig cirka været sognepræst i 1 år her i Haderslev. Noget af det, som jeg værdsætter højt, er mødet med mennesker. Tak til alle, jer, som jeg har mødt (også selvom jeg desværre ikke husker alles navne …).

En klog mand har sagt, at man kan møde et andet mennesker på flere måder. F.eks. ”som et problem, der skal løses, eller som et mysterium, der må udforskes”.
Der kunne nævnes flere muligheder, og de er ret så forskellige. Oh ve, om man ser på et andet menneske, som et problem. Hvilken forsnævret nedskrivning af medmenneskets værdi! Det er ikke en konstruktiv tilgang til mødet med andre.
Helt anderledes er det med ’mysterium, der må udforskes’. Den, som jeg møder, er ikke et mysterium, som jeg løser, men et mysterium, som jeg må udforske og lære mere om. Det understreges, at vi ikke gennemskuer hinanden, men at vi i mødet med hinanden, lærer hinanden lidt bedre at kende. Vi åbner op. Spændende.
Så kan vi følges med hinanden nogle skridt på livets vej. Vende tanker. Tale om følelser. Og naturligvis også om Gud og tro.
Tak for i år! Jeg glæder mig til at møde mange mennesker – mysterier! Også i det nye kirkeår, som begynder nu 1. søndag i advent.

Erik Holmgaard, sognepræst, Gl. Haderslev Kirke, erho@km.dk

Advertisements