Tags

, ,

Margaret HammerHele verden er fyldt med mirakler, som Martin Luther skrev et sted. Allerede det, at der er en verden, i stedet for ingenting, er et stort vidunder. Og så er der alle de mange små daglige mirakler, som enhver kan ridse op: liv og ånde, familie og venner, evner og mulighed for at bruge dem, helbred, et smukt og fredeligt land – for blot at nævne nogle få.
De små daglige mirakler er faktisk så udbredte, at de let tages som en selvfølge – indtil sygdom, ulykke eller savn indtræffer. Det erfarede James og Melissa, da den yngste af deres børn blev ramt af en farlig blodsygdom. Det er noget af en udfordring: Til daglig våger James over sin lille søn på hospitalet, hvor drengen behandles med knoglemarvstransplantation. Alt imens passer Melissa de fem raske børn der hjemme. I weekenden besøger mor og børnene hospitalet, og de voksne bytter plads. Melissa sidder inde i isolationsstuen ved den syge dreng; og James bruger tid med de raske børn.
James har let ved at falde i snak med folk, og han har tydeligvis tænkt meget over tingene.
”Nogle siger, hvorfor skulle dette ske for mig?” sagde James en gang. ”Jeg siger, hvorfor skulle det ikke ske for mig? Der er så mange mennesker, som lider i krige og så meget andet. Hvorfor skulle sygdom gå os ram forbi? Vi fik fem raske børn, og så fik vi et barn med sicklecell-sygdommen. Det har vi lært ydmyghed af. Vi har bedt om helbredelse, og Vor Herre har bragt os hertil.”
For mig at se, er James, med hans visdom, åbenhjertige kristentro og rolige facon også et mirakel – et troens mirakel, som har været til opmuntring og opbyggelse for mange.
Verden er fyldt med mirakler; man skal bare holde øjnene åbne!
Sognepræst Margaret Hammer

Reklamer