Tags

, , , ,

Christian de Fine LichtEn lille tid efter jul og nytår har vi i kirken hørt historien om, hvordan Jesus nu var blevet tolv år og skulle med sine forældre på besøg i det store tempel i Jerusalem. Det var en stor oplevelse for ham og de kloge gamle mænd i søjlegangene var også imponerede over Jesus. Men historiens pointe er imidlertid, at Jesus godt nok omtaler templet som sin fars, Gud i himlens sted – men alligevel følger pænt med hjem til Nazaret sammen med Maria og Josef.
Dermed er vi fremme ved det, der evangeliets spids: Forholdet mellem det store ideal og de indlysende, nære forpligtelser. For det er naturligvis godt at være i Guds tempel og imponere de kloge gamle mænd. Men måske er det endnu bedre, at tage sig af de mennesker, der er tæt på os og har brug for vores kærlighed. Skal vi vælge karriere eller familieliv?
Det er konflikt, som mange vil genkende. Når det tydeligt fremgår af chefens holdning, at frivilligt overarbejde peger mod forfremmelse, mens ”barns første sygedag” er til evigt besvær. Når færdiggørelsen af spændende opgaver lægger beslag på weekenden, mens skovtur og familiebesøg må aflyses. For nu blot at antyde et par eksempler.
Og når vi så måske igennem det meste af et liv har truffet vore egne valg, eller omstændighederne har valgt for os, så kan det ske – ja, så vil det ske før eller siden – at vi kommer til at tage bestik af resultatet: Hvad blev det til, med dette liv – succes eller fiasko? Berømmelse? Skuffelse?
I den situation skal vi ikke nøjes med at være vores egen dommer, men se til, om ikke der er andre, der har større ret til at dømme om vores liv. Se til, om ikke de ganske almindelige forpligtelser, vi har hængt på undervejs: Lydighed, Arbejde, Overbærenhed, Forsørgelse, Opdragelse og Omsorg – om ikke det er dér vi levede i kærlighed, i Guds kærlighed – hele tiden.
Eller sagt på en anden måde: Måske nåede du ikke at få et ridderkors, men dine børn blev glade og gode mennesker. Måske fik du ikke udryddet malaria i Afrika, men du vandt din hustrus hengivenhed. Måske fik du ikke dit eget hus, men du sørgede for dit syge barn i alle årene.
Jesus kunne være blevet i templet og vidnet om, at det var hans fars hus, men han tog sig af sin far og mor – han tog sit kors på og vidnede om Guds kærlighed til menneskene.
Sognepræst Christian de Fine Licht

Advertisements