Tags

, ,

benedikte pedersenVi forestiller os altid, at bibelen er en pæn bog. En bog som er fuld af historier om pæne mennesker, som det går godt og dem, der ikke er pæne mennesker, straffer Gud. Men det er faktisk ikke rigtigt.

Bibelen er nogle gange en umoralsk historie. Der er krig, vold, misundelse, forskelsbehandling, overgreb og undertrykkelse. Der er voldtægt og sexchikane af både mænd, kvinder og børn. Så bibelen er ikke en moralsk historie for artige børn, men en historie for rigtige mennesker om rigtige mennesker, der har kludder i deres liv og i deres forhold til Gud. Derfor har bibelen stadig relevans for os, som lever i dag.

En af de umoralske historier tvillingerne Jakob og Esau. Allerede ved fødslen var der ballade. Esau var ældst, men Jakob holdt fast i hans fod i fødslen, fordi han ville være den første og den vigtigste. Jakob snød og bedrog sin bror, sin far og sin onkel og var en rigtig usympatisk luskefis. Hans værste snydenummer var, da han i én bevægelse og med sin mors hjælp, narrede sin far og stjal sin brors retmæssige velsignelse.
Esau var den ældste, han var sin fars øjesten og den der skulle arve telt, dyr og hele balladen. Far Isak var gammel og blind, så Jakob klædte sig ud og gav sig ud for at være en anden end den, han var. Da Esau kom for at få den velsignelse, der var hans, da havde Jakob snuppet den og var over alle bjerge med sin stjålne velsignelse.

Gud slog Jakob
Mange år senere ville Jakob godt tilbage og se, hvordan alting gik, men så var der lige det med tyveriet, at den velsignelse, han havde, ikke var hans egen. En sen nattetime på vej tilbage til den fædrene gård mødte han Gud, og han kæmpede med ham til det var næsten lyst. Jakob skreg til Gud: Jeg slipper dig ikke, før du har velsignet mig”! Jakob fik en velsignelse, der var hans egen, men han gik haltede fra kamppladsen. Han var slået på hoften, men ikke slået omkuld.
Selvom historien er umoralsk, så er det også en væsentlig historie, som stadigvæk siger os noget, for Jakob ligner jo på mange måder os. Ikke når vi skal fortælle hinanden om, hvem er vi og hvad vi kan, men når vi sidder med os selv i det rum, hvor andre ikke går med ind. Vi ligner Jakob og oplever også, at vi kan blive så hårdt slået i vores liv, så vi må halte videre.
Men hvad skete der videre med Jakob? Gud stod ved Jakob, selvom han snød og bedrog. Jakob blev stamfar til hele det jødiske folk. Gud havde slået Jakob, men Gud slog ikke hånden af ham. Det gjaldt for Jakob og det gælder også for os.

Benedikte Boch Pedersen

Reklamer