Tags

, , , ,

Pernillle ReschatDer er nogle, der siger, at kirken er et gammelt hus. Gamle huse har det med at kræve meget vedligeholdelse, trænge til en kærlig hånd og måske have en ganske særlig ånd. Min oplevelse er, at et gammelt hus har det bedst, hvis man er flere om at passe på det.
Sådan er det også med nogle små gamle landsbykirker. Når landsbykirken skal holdes ved lige og både bygninger og ånd holdes varme, så kan det hjælpe rigtig meget, hvis man er flere om det.
For godt to år siden skulle både Vilstrup og Hoptrup sogne have nye præster. Der havde ikke tidligere været ret meget samarbejde mellem de to sogne, men ved ansættelsen af de to nye præster kom der en enestående mulighed for at starte et samarbejde op fra bunden.
I Vilstrup havde vi drøftet, at det ville være rigtig godt at få to præster, der kunne noget forskelligt, så de kunne supplere hinanden. Det havde de sikkert også snakket om i Hoptrup. Vi fik også to forskellige præster – men lighederne er absolut til at få øje på, når de står ved siden af hinanden i kirken og holder fælles gudstjeneste.
Lighederne mellem de to præster – og det, de hver især kan byde ind med – gør, at samarbejdet mellem de to sogne langsomt vokser sig stærkt. Præsterne samarbejder om spaghettigudstjenester og minikonfirmander, om BUSK og skærtorsdagsgudstjenester med lammesteg – og om at få os andre til at snakke mere sammen.
De to menighedsråd har nu været sammen et par gange. Vi snakker om kirke – men vi snakker også bare med hinanden – og om hvad vi tænker om kirkens rolle i samfundet. Vi ser også hinanden i kirken – og vi har gode oplevelser sammen.
Det er godt. Det er godt at spejle sine egne tanker om kirken og kirkearbejdet i andre, som bor lige ved siden af en – og dog har så mange nye tanker, som man kan lære af. Det bliver lidt sjovere og mere spændende.
På den måde vedligeholder vi vores kirker. Her tænker jeg både på kirkerne som bygninger, men endnu mere på kirkerne som det liv og de mennesker, der er i dem. Vi er sammen om at give kirkerne en kærlig hånd og holder ånden i kirkerne ved lige. Vi er ikke ens. Vi er sikkert meget forskellige. Men vi bygger langsomt et fællesskab op, hvor der er plads til denne forskellighed – og hvor vi giver plads til hinandens gode ideer og særkende.
Det er godt at være flere om at passe på vores gamle kirker. Vi vokser af det. Og det gør vores kirkeliv også.
Pernille Reschat, Menighedsrådsformand I Sdr. Vilstrup

Advertisements