Tags

, , ,

Christian de Fine LichtPå denne årstid bliver det næsten ikke mørkt om natten. Selv når det gør, kan mørket alligevel rumme et skær af lys. På andre tider af året er et lys i mørket så meget mere nødvendigt for at finde vej. Lyset spreder mørket og får os til at se muligheder, der ellers var skjult. Fra gammel tid har det været en sej tradition, at der skulle stå to lys på kirkens alter. De repræsenterer Det Gamle Testamente og Det Ny Testamente.

Nogle gange har man været så sparsommelige, at hvad der så ud til at være solide lys i virkeligheden blot var tomme hylstre omkring en fjeder, der pressede stumper af almindelige stearinlys op mod toppen. Men lys skulle der være. Og i 1739 gik regeringen øjensynlig for vidt, da den bestemte, at alle kirker skulle afskaffe alterlysene og bruge pengene på skolevæsenet i stedet for. Alterlys var der og blev der og er der endnu. Lyset spreder mørket omkring os og får os til at se muligheder, der ellers var skjult.

Anderledes er det med den syvarmede lysestage. Da salmedigteren Grundtvig i 1861 havde 50 års jubilæum som præst, fik han som gave af en komité af skandinaviske kvinder sådan en syvarmet lysestage. Det var i anledning af Grundtvigs store digt, »Christenhedens Syvstjerne« – og det bygger bl.a. på det første kapitel af Johannes Åbenbaring i Det Ny Testamente. Dér er der godt nok syv lysestager, men således er syvtallet og lysestagen altså knyttet sammen.

Mange år efter Grundtvigs død forærede hans enke lysestagen til Marmorkirken i København og derefter er kopier nået ud til næsten hver eneste kirke i landet – også i Haderslev. På den måde er der mange traditioner, der samles i den gudstjeneste vi fejrer i vore dage. Læsningerne fra Bibelen, både fra Det Gamle Testamente og fra Det Ny Testamente, viser os, hvordan til alle tider Guds lys spreder mørket omkring os og får os til at se Guds frelse i Jesus Kristus, Verdens lys.

Sognepræst Christian de Fine Licht

Advertisements