Tags

,

Lars-Peter_MelchiorsenNogle vil sikkert tænke: ”Manden må være bindegal! Hvordan kan man juble over at skulle have konfirmandundervisning? Det er da at skulle møde mennesker i deres værst tænkelige alder: Amorinerne flyver omkring i luften, hormonerne drøner rundt i kroppen, og arme og ben bliver for lange og er ude af kontrol!” 

Hertil er kun at svare: Det kan godt være, men i et år har vi i Vilstrup sogn ikke haft konfirmandundervisning, da vi er gået over til at have konfirmandundervisning på ottende i stedet for syvende klassetrin, og det har været et savn. Personligt har jeg manglet den ugentlige snak med nogle af sognets unge om det med Gud og os og om livets større og mindre spørgsmål. Det er faktisk en gave at have den mulighed.

Overskrifter som:

  • ”Konfirmander synes på forhånd, at det er kedeligt at gå til præst”,
  • ”Konfirmationen lægger op til en forbrugsfest” og
  • ”Kristendommens status i landet svækkes yderligere med helhedsskolen”,
  • kan måske nok få en til at få bange anelser.

Men så kan man jo glæde sig ved overskrifter som:

  • ”Tæt på ni ud ud af ti unge nordjyder vælger at sige ja til konfirmationen”,
  • ”Antallet af konfirmander har de sidste fem år boomet i Østjylland”,
  • ”Antallet af konfirmander er stigende”.

Ved konfirmationsforberedelsen har kirken en enestående mulighed for at skabe relationer til mennesker i den alder, hvor de er i gang med at danne sig selv som medlemmer af samfundet. Det er en gave – og det er en opgave, der forpligter.

Lars-Peter Melchiorsen – Sognepræst i Sdr. Vilstrup

Advertisements