Kim EriksenSelskabet bag metrobyggeriet har forsøgt at tage brodden af kritikken ved på forhånd at sige undskyld for larmen. En undskyldning der dog ikke slår til, når det går ud over folks nattesøvn.

På bagsiden af JyskeVestkysten kunne man da også for nyligt læse om en mand i USA der i fuld alvor ville hævde, at kirkeklokkerne var skyld i hans ægteskabs forlis. For ikke så snart han var faldet i søvn blev han vækket af klokker der ringede. Underforstået: At så måtte enhver da kunne forstå, at så kunne han ikke opføre sig ordentlig over for sin kone når det blev dag.

Larmer kirkens klokker eller er det den smukkeste lyd der findes?
I Haderslev er der også rig lejlighed til også at se sig gal på kirkernes klokker. Der er tre kirker der støtter hinanden i den mission. Og tilmed slår domkirkens urværk et kvarterslag, der kan ride den som en mare der søvnløst vender og drejer sig og konstaterer at endnu et kvarter er gået, hvor man ikke kunne falde i søvn.

Men måske kunne det hjælpe at forsone sig og lade klokken blive en god ven. Hvis lyd minder os om, at vi minut for minut og time for time er mennesker der har lov at leve af Guds nåde og barmhjertighed. Og en Gud til hvem vi kan lægge alt i vort liv frem i bøn. Klokken minder os også om hvilken særlig by vi bor i eftersom aftenklokkernes ringning kl. 22.00 fortæller os at Haderslev er en gammel garnisonsby, hvor alle nu skal hjem fra værtshuset. Men er det først dér at festen begynder er det selvfølgelig træls at skulle vækkes kl. 8.30 en søndag morgen, fordi nogen absolut skal til gudstjeneste før Fanden har fået sko på. Ja netop!
Og klokken skal lyde så højt at alle i byen kan høre den kalde og også gerne opfatte det som sød musik, hvad enten man står op eller trygt vender sig i sengen og tager en time mere på øjet.

Så egentlig ingen undskyldning for larmen – for den skal fortsætte.

Domprovst Kim Eriksen

Advertisements