Sognepræst Kirsten MünsterDet er slut med forårets helligdage og fridage. Nu tager vi hul på den lange række af søndage i trinitatistiden. Trinitatis har at gøre med treenighed. Gud som Fader, Søn og Helligånd. Gud som tre-i-en. Et grunddogme i kristendommen. Det udtrykker troen på, at Gud har skabt verden og dens mennesker – og der er forskel mellem os og Gud. Så er der Jesus, et menneske blandt os der levede i kærlighed og som vi samtidig kalder Gud. Han forbandt den skabte verden med Gud. Og endelig Helligånden, der knytter fællesskab mellem mennesker og Gud.
Er du forvirret? Ja, kristendommen leverer i hvert fald ikke noget entydigt billede af Gud. Islam hævder afstanden mellem Gud og mennesker med stor kraft. Østlige religioner hævder enheden mellem Gud og mennesker med stor kraft. Men i kristendommen er der ikke tale om et enten-eller, men et både-og.
Vi er ikke enten adskilt fra Gud eller det samme som Gud. Men vi er forbundet med Gud gennem fællesskab og relation. Sådan som den ene Gud er i et stadigt myldrende fællesskab med sig selv som Fader, Søn og Ånd. Ret ustyrligt! Vi kan ikke sætte Gud på en fast og logisk formel. For Gud har selv givet sig til kende som åben og bevægelig og fokuseret på fællesskab. I det høje og i det lave. Og godt for det. Så er der håb om, at Gud kan finde vej både til dit og mit liv.
Når vi nu ikke kan sætte Gud i system, så kan vi i stedet takke ham, ligesom Dante i Den guddommelige komedie:
Til Faderen, til Sønnen og til Ånden
sang hele paradiset nu et GLORIA
med toner der beruste og betog mig.

Sognepræst Kirsten Münster

Reklamer